Malaysia
|
|
|
Twin Tower og TV-tårnet
National Moskeen Fyrtårn i Port Dickson Melakka, en historisk by Mini Malaysia Tioman øen Transport Mad Fotos fra Malaysia |
Klik for forstørrelse i nyt vindue. |
Twin TowersSamme dag, som vi ankom til Kuala Lumpur, gik vi op til et af verdens højeste Tv-tårn, Kuala Lumpur Tover på 421 meter. Vi tog elevatoren op, som kørte 6 m i sekundet. Der var en flot udsigt ud over byen, der strakte sig, så langt øjet rakte. Herfra kunne vi se verdens højeste bygning Twin Tover på 451,9 m. De store hoteller og skyskrabere ved siden af var blot myrehuse. Vi gik over til Twin Tover bagefter, som var mægtig smart. Det var næsten ene af rustfrit stål og glas. Ved siden af lå der et stort shoppingcenter. Det var også rigtig flot og smart med mange dyre butikker. Vi tilbragte et par aftener her med at gå i biffen og spise på "mad markedet", som er meget typiske i Malaysiske butikscentre.National MoskeenVi gik ud mod National moskeen. På vejen kom vi forbi det muslimske tårn, som er en meget høj bygning med kirkelignende næsten lige så høje vinduer. Fra moskeen havde vi udsigt til 2 andre flotte bygninger, som var et muslimsk center og et muslimsk kunstmuseum. Vi kom i slutningen af en af bedetiderne, så vi måtte vente et kvarters tid, inden vi kunne komme ind. Vi fik lov til at gå ind, men inden skulle jeg klædes på med en blå lang kappe og tørklæde. I midten var der et højt tårn, nedenunder var der en skole, men moskeen var ikke noget særligt lige bortset fra bedesalen. Det var en kæmpe stor sal med plads til 1000 personer. Men vi måtte ikke gå derind. Så vi nøjes med at kigge ind gennem vinduerne. Den var stilfuldt dekoreret med mønstre i mange farver.Vi havde ikke travlt med at komme ud igen, for det styrt regnede,
lynede og tordnede, så vi aldrig har set magen. Men da der var gået 1 time, var vi nødt til
at gå, da der nu var bedetid. Vi gik ud i regnen, og efter et par minutter var det hele
lige meget, for da var vi totalt gennemblødte. Vi gik ned til en anden moske, som skulle
være meget smuk. Men der var kun 5 minutter til næste bedetid, og herefter åbnede den ikke
igen. Så vi måtte nøjes med at se den på afstand. Den var da også meget pæn med palmer og
alt muligt. Fyrtårnet i Port DicksonBusstationen i KL var en stor parkeringskælder, hvor der sagtens kunne holde 60-70 busser ad gangen. Mens vi var der, holdt der nok en 30 stk. alle med motoren i tomgang. Så vi forkortede nok lige vores liv med 20 år, den ½ time vi stod der. For slet ikke at tale om de stakkels piger, der stod der hele dagen for at vise folk til rette. Der kom først en bus ind på vores perron. Men han sagde, at vi skulle tage bussen efter ham. Den næste bus kom, og vi fik smidt vores tasker ind i lastrummet. Vi var klar til at gå om bord. Men da chaufføren så vores billetter spurgte han om, hvor vi troede, at vi skulle hen, og vi svarede Port Dickson. Men det her var ekspres bussen til Melakka. Så vi måtte pænt tage vores bagage ud igen. Nu kom en af pigerne heldigvis løbende og råbte Port Dickson, Port Dickson, og så kunne vi slæbe vores tasker efter hende, hen i den anden ende af stationen, hvor chaufføren åbenbart lige havde haft lyst til at parkere.I Port Dickson tog vi en taxa og blev sat af ved Kong Ming Hotel, som lå 13 km fra byen. Turen kostede os kun 10 kr. Vi fik et stort værelse med udsigt ned til stranden. Vi gik ned til vejen og tog en lokal bus hen til afkørslen ud mod byens fyrtårn. Herfra skulle der være 2 km, så vi gik derud af. Men da vi nåede de 2 km var vi kun knap halvvejs. De sidste 2 km var op af en stejl bakke. Da vi gik op ad bakken, kunne vi høre noget, der larmede. Vi regnede med, at det var lygten fra tårnet. Men da vi drejede om hjørnet kunne vi se, at de havde sat en stor grim radar op foran dette ellers så romantiske sted. Af samme grunde måtte vi heller ikke gå op i tårnet, men måtte nyde udsigten ud over havet over til Sumatra 38 km væk fra bakketoppen foran tårnet. Næste morgen gik vi ned til vejen for at vente på en bus. Vi havde ingen morgenmad fået, for alt på stranden var lukket udenfor weekenden. Vi havde fået af vide af hotelejeren, at vi kunne være heldige at fange en ekspresbus. Men da vi havde siddet der i en lille time slap tålmodigheden op. Der stoppede en lokal bus, og Morten spurgte, om den kørte til Melakka. Det gjorde den, så vi steg på. Det var en sjov oplevelse. Det var en gammel bus med trægulv. Vinduer og døre stod på vidt gab, mens vi pilede af sted på de små snoede landeveje. Chaufføren hilste på alle, vi kørte forbi og snakkede højlydt med alle passagererne. Landskabet var præget af små træhuse, gummi- og palmeplantager.
Efter 20 km blev vi sat af i en lille bitte by. Vi fik besked på at vente i 10 minutter her,
så kom bussen mod Melakka. Vi skulle bare følge efter bussemandens kammy. "Ventesalen" var
en lille træbod, hvor vi kunne købe mariekiks og cola til morgenmad. 3 kvarter senere kom
bussen. Melakka, en historisk byMelakka er en meget historisk by, da den har været besat af både portugiserne, hollænderne, englænderne og japanerne. Dertil kommer at Malaysia generelt er et meget blandet land m.h.t. religion og nationalitet. Her er både indere, kinesere, arabere og meget mere. Faktisk er der flere kinesere end malajer, så Melakka er fuld af udenlandsk inspireret bygninger. Vi fik fat i en brochure om stedet og begyndte vores rundfart. Der lå nogle museer på turen, men de var desværre lukket om tirsdagen.Først kom vi igennem et lille kvarter, der var kinesisk inspireret. Her lå der små huse med deres mønstre og tegn malet i guld. Vi så Cheng Hoon Teng templet, som er det ældste kinesiske tempel i Malaysia. Alle materialerne er importeret fra Kina i sin tid. Det var smukt med mange farver, men vi kunne ikke komme ind, da det var under restaurering. Herefter så vi Crist Church, som var en sjov lille hollandsk rød kirke, der lå midt på byens torv. Vi gik forbi det gamle hollandske rådhus på vejen op til ruinerne af St. Pauls Church. Herefter gik turen til den gamle byport Porta De Santiago, som også lå i ruiner. Til slut så vi et gammelt smukt træpalads. På vejen hjem ville vi besøge søfartsmuseet. Men det var jo også lukket. Men heldigvis kunne vi se deres største attraktion ude fra, som var et stort hollandsk fragtskib.
Om aftenen gik vi over for at se byens Sound & Light Show. Det skulle fortælle Melakkas historie.
Men det var lidt af et flop. De lyste op på et træ, en gammel ruin, træpaladset og lidt hen
over græsset. Der var ingen skuespillere. Der kørte bare et bånd i baggrunden.
Mini MalaysiaVi købte en busbillet og tog ud til Mini Malaysia/ASEAN. Der var ikke mange derude, da det var en hverdag. Men det var dejligt at gå og kigge i fred og ro. Der var traditionelle huse fra Malaysias 13 delstater samt fra andre asiatiske lande. Det var spændene at se de forskellige huse, hvordan de var indrettet og bygget på forskellig vis.Tioman ØenFor at komme ud til Tioman øen skal man til Mersing, hvor man kan tage færgen ud til øen. Der sker ikke en dyt i Mersing, men man kan købe nogle ø rundfart ture, som bl.a. går ud til Robinson øen, men en sådan tur koster 60 US$.Vi havde fået at vide, at færgen sejlede kl. 11.30 malaysisk tid. Det var også rigtigt nok. Færgen lagde fra kaj kl. 12.15, og det tog 2 timer at sejle ud til øen og ½ time at sejle op langs stranden. Vi skulle af på den sidste strand. Vi gik for at finde et gæstehus, hvor vi fik handlet prisen ned i 25Rm (50kr.) Vi fik en lille træhytte med terrasse og eget bad, men ingen håndvask. Fortrinlig hytte til prisen. Vi gik ud for at se på byen og stranden. Det tog ca. 4½ minut. Stedet består af 1 km strand med en stribe træhuse og en håndfuld restauranter. Bag ligger klipperne pyntet med høje slanke palmer og andre træer og buske som et tykt tæppe. Vandet er klart, varmt og turkisgrøn. På den brede strand ligger der fint hvidt sand, og solen står højt på en klar blå himmel. Man er meget tæt på ækvator her, så solen skinner 12 timer om dagen. Vores dage gik med at ligge på stranden, bade, læse i bøger og spise god mad. Det var hyggeligt og ren afslapning.
På øen er der også nogle meget store veraner, så jeg stoppede lige op et par sekunder, da jeg steg i land, og en
sådan kom op af åen og gik mig i møde. TransportTransporten i Malaysia er nem. Her er det ikke delt op i busser for de lokale og busser for turisterne. Ekspres busserne er lidt dyrere og mere komfortabel, men lokal busserne er sjovere. Vi havde ikke rigtig brug for transport i byerne, da vi for det meste går rundt, for at få et bedre helheds indtryk af byerne, i stedet for bare at køre rundt til seværdighederne. Men i de større byer er der cyklo'er, som jo er et sjovt og billigt transportmiddel. Da vi skulle til Sarawak og Sabah fløj vi med Malaysia Airlines, som er et helt OK flyselskab.MadMaden i Malaysia er rigtig god. Også her kan man efterhånden finde alt slags mad. I supermarkederne fandt vi Digestive kiks, Nutella og æblejuice, som vi spiste til morgenmad. Vi fandt endda rød lakrids i KL. I butikscentrene er der typisk et stort område, med en masse små køkkener, som hver laver deres ret. I midten er der en masse borde og stole, som alle køkkenerne deler. Et sted laver de pandekager med grøntsager i, et andet sted wok mad og et tredje sted pizza. Sådan har de hver i sær deres specialiteter, ikke en gang drikkevarer bliver solgt alle steder, da de er vant til at man køber ved flere stande. Da der er mange muslimer i Malaysia består meget mad af kylling. |
|