Thailand

Kao Sahn Road

Røde Kors Slangefarm

Patpong Natmarked

Da vi kom ud på markedet igen gik det løs, vi handlede hårdt og længe. Vi startede med at købe 5 T-shirts, da de hvide hjemmefra er ved at være lidt nusseret. Hvor dum kan man være. Bring ikke hvide t-shirts med på en lang rejse. Vi fik dem handlet ned i 20 kr. stk. Vi købte også en stor træelefant. Butiksejeren startede på 2250Bath (450 kr.). Vi havde allerede købt en elefant til 500Baht (100 kr.), så vi vidste godt, hvad prisen nogenlunde var. Så da vi havde handlet og handlet og var gået lidt ned af gaden, blev vi kaldt tilbage. Vi fik vores vilje - 450Baht (90 kr.) Sådan gik det slag i slag hele aftenen, nogle steder blev vi endda smidt væk, fordi vi handlede for hårdt, og de blev fornærmet. I løbet af aftenen fik vi følgende skrapt sammen: 3 Calvin Klein bælter 120 kr., 1 Prada taske 40 kr., 2 Gucci/G-shock ure 140 kr., 1 Camel safarisæt 180., og 1 Calvin Klein tegnebog 50 kr. Vi fik vores selvtillid styrket, da vi var færdige med at handle om safarisættet til Morten, og 2 andre turister spurgte, hvad vi havde givet for det. Svaret fik dem til at måbe, og de svarede, at så måtte de til at handle noget bedre. Det er en stor fordel at være dansker, når der skal handles. Vi er vellidte. Amerikanere må ofte betale den pris der bliver sagt eller skride. Englændere og tyskere er heller ikke alt for populære. Mange asiatiske lande har jo været engelske kollonier.

Trekking i Chiang Mai

Nå men vi fik 2 minutters hvil, og så gik det opad igen. Den næste 1½ time gik vi meget op lidt lige ud og endnu mindre ned. Vi kom op til et lille vandfald, hvor vi kunne tage os en dukkert. Bagefter gik vi op til en Hill Tribe landsby, hvor vi kunne holde et lille hvil og tage nogle billeder. Luften var tung og fugtig, og det var begyndt at regne. Regnen var dejlig, for så blev det lidt køligere, og enhver cm² af ens tøj var alligevel allerede gennemblødt af sved. Vi gik endnu en time, og var nu kommet ind i tyk tyk jungle og gik af smalle mudret stier. Et skridt til venstre og det gik lodret ned. Men vi var egentlig ikke bange, da beplantningen var så tyk, at man ikke kunne se derned. Men det havde helt sikkert gjort avs. Vi nåede frem til en ny landsby, hvor vi blev budt på bananer og kunne købe Cola til dobbelt pris, men på det tidspunkt havde vi gladelig givet det 4 dobbelte. Landsbyerne var ikke helt som forventet. Godt nok var det bambushytter, søde børn og åbne ildsteder. Men vi havde nok forventet, at man kunne købe noget af deres håndarbejde, at de havde "stammedragter" på, og at de kom ud af deres hytter for at kigge. Men de var revnende ligeglade med os.

Vi gik endnu en time opad, inden vi nåede landsbyen, hvor vi skulle sove. Her blev der lavet mad til os på rigtig stamme manér. Vi fik suppe med kål, æg, agurk, grønne blade osv., og så ris med bønner, kødtern og igen deres berømte stilke med grønne blade. Morten kan godt lide dem, men jeg syntes, at de er ulækre, og lige meget hvad man får, så er de i. Om aftenen tog børnene deres dragter på og sang for os. Bagefter skulle hvert land i gruppen synge en sang for børnene. Der var 1 dansker mere med, som er adopteret fra syd Korea. Det syntes børnene var meget sjovt, så hun blev valgt først, og så måtte Morten og jeg op, for at synge: "lillefinger, lillefinger hvor er du?" Senere på aftenen fik jeg Thai massage. Først gjorde det ondt, men til sidst var musklerne helt løsnet op og bløde, og der var ingen ømme muskler morgenen efter. Vi fik besøg af Dr. O og Dr. M. Dem der fik noget at ryge på sov fint den nat, men for de øvrige var det en hård nat. Sengen var bygget af bambusstrimler, og man lå bare på et tyndt tæppe og havde et andet over sig. Udenfor lynede, tordnede og øsregnede det. Vi havde aldrig hørt noget lignende. Man kunne kun sove på ryggen, alt andet gjorde ondt.

Det regnede stadig, da vi begav os ud på dagens bedrifter. Jeg havde fået dårlig mave i løbet af natten, så jeg var meget træt. De første 1½ time hen til dagens landsby var hård. På den 1½ time nåede jeg både at gå på jungletoilet og kaste op. En af de andre piger kastede også op både i dag og i går. I landsbyen fik Morten og de andre frokost. Herefter gik vi i 1½ time igen, men nu gik det heldigvis ned ad. Den sidste skrænt ned mod vandfaldet gik næsten lodret ned og tog os næsten ½ time. Dem der havde overskud tog sig en dukkert. Men jeg lå bare og sov op ad Morten.

De sidste 3 kvarter havde guiden sagt var lette. Hvad han ikke havde sagt var, at vi skulle krydse floden 10 gange, og vi stod i vand næsten op til livet. Guiderne var meget flinke til at hjælpe os over, da strømmen var meget stærk. Det lykkedes da også mig at rykke en af guiderne ned under vandet. Det var ikke så smart, da han havde min rygsæk på, men det hele var heldigvis pakket ind i plasticposer. Flere steder krydsede vi dybe grøfter på et bræt eller betonrør (hvad de laver der ude midt i junglen, kan man jo så tænke over.). Man tænkte ikke længere over, at man kunne falde ned. Der var ikke andre veje, så man traskede bare over.

Til slut gik vi igennem græs, der var højere end os selv, og pludselig dukkede der 6 elefanter frem. Glæden var stor, vi byttede kamera med Mai-Britt, og nu skulle vi til at slappe af et par timer. Det viste sig ikke at passe helt. Den første time på elefantryg gik næsten lodret ned. Det var bare med at holde sig fast, for der var ikke noget foran en til at holde en tilbage med. Vi kom frem til hytten, hvor vi skulle sove om aftenen. Der var nogle tykkere tæpper, så sengen blev da lidt blødere, og det tordnede da ikke hele natten.

Da vi stod op havde guiden lavet morgenmad til os og var i gang med at bygge 3 bambustømmerflåder. Det var vildt sjovt. Vi kom igennem flere hvirvler, hvor det bare gjaldt om at holde fast. Vi faldt heldigvis ikke i. Morten var bagbordsstyrmand næsten hele vejen. Da vi kom til enden var vi driv våde, men vi havde haft en sjov tur. Så gik turen tilbage til Chiang Mai. Vi trængte til et bad, og bagefter skulle Morten ned og have det stykke chokoladekage, som han havde tænkt på ude i junglen.

Afslappende 2 dags bådtur i nord

Vi stod alle klar kl. 9.30, og vores lille bambusbåd lagde fra kaj. Her lå vi så og nød naturen og vores bøger. Der var ikke megen snak, alle trængte vist bare til ro og fred. Vi sejlede ind et sted, hvor vi gik igennem en landsby, men den lignede de fleste andre. Det er sjovt at se, hvordan de lever i deres bambushytter, og så holder der en ny og smart pickup eller scooter ved siden af, og man kan høre TV'et drøne i baggrunden. Så langt bagud var de nu heller ikke oppe i bjergene.

Vi blev sejlet hen til et andet sted, hvor vi fik købt nogle ganske skrækkelige karameller, så dem gav vi til børnene. Bagefter blev vi kaldt ned til båden, da frokosten var klar. Den bestod af pasta og grøntsager. Vi sejlede roligt videre til de hytter, hvor vi skulle sove. Der var intet i hytterne og sengen var bare et højere gulv, men det var ganske romantisk. Om aftenen sad vi på en sivmåtte ude under åben himmel og spiste vores aftensmad. Det var det hidtil bedste Thai mad vi har fået. Kylling lavet på 5 forskellige måder med ris til. Bagefter sad vi og snakkede om leveforholdene de forskellige steder i verdenen og om denne bådtur.

Normalt indeholder en sådan tur, både trekking, flere landsbyer og elefantridning. Vi havde alle fået nok af både det ene og det andet og ville bare have en rolig tur på vandet og bade i et par varmekilder. Den største kilde lå ved overnatningsstedet, men var helt mudret, så det blev ikke til noget. Vi sov ikke meget den nat, da der regnede meget, der var mus i væggene, og vi sov lige op ad varmekildens rindende vand. Så vi måtte ud for at tisse hver ½ time.

Morten havde det skidt i dag, og sov hele dagen. Vi sejlede videre ned af floden og sejlede ind et sted, hvor vi kunne se på elefanter, i mens kokken tilberedte suppe. Det var rigtig godt. Da vi havde sejlet endnu en ½ time havde kokken fremtryllet fried rice. Det er stegt ris, æg og grøntsager. Vi holdt ind ved endnu en varmekilde, men den var ligeså skuffende som den første, så badning blev der ikke noget af. Jeg købte i stedet nogle sodavand og chips at hygge mig med. Naturen var så smuk med tæt jungle, bjerge og små landsbyer langs floden. Her var så roligt og fredfyldt. Vi lagde til kaj sidst på eftermiddagen i Chiang Rai, og ½ time efter sad vi i bussen mod Bangkok.

Broen og floden Kwai og det flydende marked

Derefter kørte vi videre til broen over floden Kwai (Death Railway Bridge). Det var broen krigsfangerne byggede under 2. verdenskrig for japanerne. Der er jo lavet en film om denne bro, men det meste er optaget på Sri Lanka, så dette sted har vi jo også set. Det er dog ikke den originale bro, der er der i dag. Den gamle bro er rådnet væk, men man kan se et lille stykke af den på krigsmuseet, der ligger ved siden af. Men museet er ret rodet og kedeligt.

På vejen tilbage gjorde vi stop ved en Pagoda, men vi havde set nok pagodaer, så vi tog videre hjem over. Turen hjem var sjov og spændende. Vores chauffør var en mærkelig en. Han snakkede med sig selv, sagde hundelyde, og når han bremsede sagde han psst, som når en stor lastbil bremser, og vi fløj frem og tilbage. På et tidspunkt udbrød han også: "Bam Bum Bye Bye." Hmmmm!!

Pattaya

Transport

Mad